Roning

Roning er godt for både krop og sjæl.

Samtidig med at sporten har ekstremt høje fysiske krav og samtidig er en super givende motionsform, giver den også meget til tankevirksomheden. Når man ror fokuserer hjernen, så unødvendige tanker og bekymringer skubbes bort. Det giver ro i sjælen, da roning samtidig er en sport med stor kontinuerlighed, hvor bevægelse og tanke kommer til at følge samme rytme. På denne side kan du læse noget mere om roning og rosporten i Danmark.

Motionsroning og kaproning

I rosporten skelnes der mellem motionsroning og kaproning.

Ved kaproning konkurreres der på floder, i søer eller på havet afhængigt af, hvilken disciplin og konkurrenceform, der er tale om. Roerne konkurrerer på distance, normalt 2 kilometers distance, hvor vinderen er den, hvis bådspids passerer mållinjen først. Dette afgøres af en linjedommer samt af et målfotokamera i ekstra tvivlsomme tilfælde. Kaproning er derfor mest baseret på den hurtighed, som opnås både gennem teknik, styrke og samarbejde mellem roerne. Selvom du har stor armstyrke, er du ikke nødvendigvis en god kaproer. Det kræver meget mere end det. Det kræver et kæmpe fokus og et godt samarbejde, at ro kapsejladser. Hvis ikke du kan samarbejde med dine holdkammerater, kan du ikke vinde en konkurrence. Det handler bogstaveligt talt om at finde takten med dem. Ligeledes er du nødt til at finde fokus i dit sind for at blive en god kaproer. Fokus og koncentration er lige som i mange andre konkurrencesportsgrene noget af det allervigtigste, du skal kunne. Du skal ikke bare fokuserer på dine egne bevægelser, men også vandets bevægelser, dine holdkammeraters og samtidig endda dine konkurrenters. Det er helt sikkert, at vejen til en god kaproer sidder både i fysikken og i mentaliteten.

Motionsroning er ligeledes et spørgsmål om både fysik og mentalitet, dog med større fokus på fysikken. Her ror du netop for at styrke din fysik og din kondition, og dette aspekt får derfor mere opmærksomhed end i kaproning. I motionsroning kan fokusset dog også være andre steder end på fysikken. Eksempelvis foregår langt størstedelen af roning i naturen, hvor undtagelsen er roning i romaskine udenfor sæsonen. Derfor er man, så at sige, en del af naturen og indgår i de naturlige omgivelser, når man ror. Først og fremmest bruger du vandets dynamik og fylde til at bevæge dig fremad, men du ror måske også i omgivelser med megen skov eller et rigt dyreliv. For mange roere, er denne oplevelse, og det at komme i kontakt med naturen på en hel speciel måde, også en stor del af rosporten.

Der findes to forskellige slags robåde, hvor roerne sidder med fronten modsat roretningen; inriggeren og outriggeren. Disse er også defineret ved, at hver roer har to årer. Inriggere er bredere, og bruges oftest til motionsroning, mens outriggere er forholdsvis smalle og bruges til kaproning. På grund af den smalle facon kan de skydes hurtigere og nemmere frem i vandet, da der vil være mindre modstand i vandet mod bådens sider. Derfor egner outriggeren sig rigtig godt til kaproning, hvor hurtighed er fundamentalt for et godt resultat.

Udover disse to, er der også kano og kajakken. I modsætning til de to første sidder roerne her med fronten mod roretning, så de altså kigger i samme retning, som de ror. Derudover har hver roer kun én åre – eller i kajakkens tilfælde en pagaj med blad i begge ender. Du kan læse mere om kanoer og kajakker henholdsvis under afsnittene ”Kano” og ”Kajak” her på siden.

 

Muskler

Både ved motionsroning og ved kaproning, bruges der rigtig mange forskellige muskelgrupper under sportsudøvelsen. Faktisk bruges alle de store muskler på et tidspunkt under processen, og man får dermed hele kroppen i gang. Samtidig er roningen en kontinuerlig gentagelse af de samme bevægelser igen og igen, så der er tale om en nærmest konstant, kontinuerlig træning af hver muskelgruppe. Selvom det måske ville virke som det mest indlysende, at muskelgrupperne i armene, er dem, der nyder bedst af denne sport, så er andre muskelgrupper nærmest lige så meget i brug. Både ryg-, bryst-, balle- og benmuskler bruges og styrkes ved roning.

Robevægelsen, som gentages kontinuerligt under roningen, deles op i 4 forskellige stadier, hvor nye muskelgrupper kommer i brug på hvert eneste af dem.

Første stadie kaldes indsats. Dette stadie er nærmest et forstadie til selve robevægelsen, men ikke desto mindre er flere muskler også på dette stadie i brug. Her tages der tilløb til det store tilbagetræk, som driver båden fremad. Her bruges blandt andet tricepsmusklen samt muskler i ryg, lår og skuldre.

Herefter trækkes årene tilbage. Dette stadie kaldes rotaget. Dette er det lange seje træk, og der anvendes derfor også rigtig mange forskellige muskler. Faktisk kan dette stadie inddeles i understadier, hvor der i hvert bruges forskellige muskler. Her vil vi dog holde os til de overordnede stadier, og ikke gå nærmere i dybden med de underliggende. I rotaget bruges muskler i både over- og underarm, ryg, bryst og skuldre, lår og læg samt i den store sædemuskel. Det er altså faktisk næsten alle dele af kroppen, der trænes i dette lange træk, så her kan man sige, at man virkelig får hele kroppen med.

Tredje stadie kaldes afslutning, og er mere et mellemstadie mellem rotaget og det fjerde og sidste stadie, fremkørsel. Her bruges hele ryggen samt nakkemusklerne og muskler i overlår og baller. I fremkørslen køres årene igen fremad og bringes tilbage i indsatsen. Her bruges hovedsageligt armmuskler samt muskler i lår og læg, nakke og bryst. Sådan benyttes mange forskellige muskler under roning (ved de nævnte stadier, er der henvist til, hvor roerne ror med to årer – altså inriggere og outriggere). Således er rosporten en meget alsidig sportsgren i ren muskelmæssig henseende, og sporten har store fysiske krav. Der er tale om kontinuerlig styrketræning, hvor musklerne bliver udsat for gentagne bevægelser over længere tid. Samtidig giver sporten stor iltoptagelse, og kaproere har ofte en højere maksimal iltoptagelse end andre professionelle sportsudøvere.

 

Danmark og rosporten

Indenfor roning er Danmark godt med på medaljefronten. Det er en af de sportsgrene, hvor danske sportsudøvere har hevet allerflest medaljer hjem på internationalt plan. Danske udøvere deltog for første gang i internationale konkurrencer ved OL 1906 og ved EM 1929. Især har vi været godt med efter, at der blev indført letvægtskategorier i de internationale konkurrencer og mesterskaber i 1985. Før var den gennemsnitlige højde for vinderne i romesterskaber ekstremt høj, og det var svært at finde roere, der havde en passende højde. I letvægtsdisciplinerne er gennemsnitshøjden selvsagt en del lavere, og Danmark har derfor større mulighed med at opstille professionelle roere i disse discipliner.

Til trods for, at Danmark har haft mange sejre indenfor kaproning, er motionsroning faktisk den mest populære form for roning herhjemme. Her udøves sporten som egentlig motionsform på landet åer, søer eller i havet. Der er også en del, der udøver langtursroning, hvor det er længere ture, oftest brugt som eksempelvis en form for motionsferie, hvor man i fællesskab sejler langs med den danske kyst som en kombineret motions- og transportform.

Danmarks første roklubber var Kvik Roklub og Københavns Roklub, som begge blev stiftet helt tilbage i 1866, og i dag er er 139 roklubber i Danmark (2009). Det nationale danske roforbund, Dansk Forening for Rosport, blev stiftet nogle år senere i 1887. Hvis vi flytter fokus længere ud, kan vi se, at sporten især i England er meget populær. Her har roning været tilknyttet universitetet Eton allerede siden 1806. Siden har roning været en populær universitetssport på verdensplan med højt niveau i konkurrencerne. Det internationale roforbund, Fédération internationale des societés d’aviron (FISA), blev stiftet i 1892.

Der findes også konkurrencer i kano- og kajakroning. Her konkurreres der på distancerne 200 meter, 500 meter eller 1.000 meter samt maraton eller slalom. De internationale distancer for maratonroning er 36 km for herrekajakker mens det er 28,8 km for kvindekajakker og kanoer. Længden af maraton kan dog godt varierer, og de korteste kan være helt ned til 20 kilometers længde.

Danske kano- og kajakroere har haft stor succes i internationale mesterskaber. I gennem tiden har danske roere vundet hele 22 VM-guldmedaljer samt OL-guld hele 3 gange.

Vi håber, at du her er blevet lidt klogere på roning, og hvad rosporten kan gøre for dig og dit velvære. Du er velkommen til at kigge lidt videre på siden.